

Hvem er vi?
Koriosum holder til på Vesterbro i København og synger 4-8 stemmige a cappella-arrangementer af moderne popmusik. Vi øver i Kristkirken på Enghave Plads hver onsdag kl. 19-21.30.
Vi er for tiden 24 aktive korsangere. Udover vores bagkatalog og alskens mere sæsonbaserede satser kan vi for tiden også byde på numre af bl.a. Søren Kragh Jacobsen, Nephew og Coldplay. Med underfundighed, humor og overraskelser, men stadig trofaste mod originalversionerne.
Koriosums dirigent er Niels Bosworth.
Koret er ambitiøst men har derudover også et stærkt sammenhold. Vi har i mange år haft tradition for en årlig korferie og holder fast en korweekend i løbet af efteråret og en korlørdag i løbet af foråret. Vi holder typisk 4-6 koncerter om året.
Repertoire
Koriosum har sunget alverdens rytmisk a cappella-musik siden begyndelsen af 1980'erne. Under ledelse af skiftende dirigenter, har vi udforsket danske, svenske, engelske, latinamerikanske, afrikanske og haitianske sange og viser, foruden swing, jazz og alskens pop.
Lige nu synger vi bl.a.:
- Space Oddity (David Bowie)
- Uden Forsvar (Marie Key)
- That Lonesome Road (James Taylor)
- Blue is the Eye (Ye Vagabonds)
- Remedy (Vinnie Who)
- All about that Bass (Meghan Trainor)
- En linedanser (Oh Land)
- Gå med dig (Nephew)
- Småland (Søren Kragh Jacobsen)



Dirigenten
Koriosum ledes af den erfarne korleder Niels Bosworth. Niels er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium med Rytmisk Korledelse som hovedfag og har over 20 års erfaring med rytmisk vokalmusik både som sanger og som korleder.
Niels kan kontaktes på dirigenten@koriosum.dk
